top of page
Sådan foregår en healing hos mig

​© 2020 Shamanistisk Healing v/Lisbeth Liengaard 

DER ER TALE OM EN MEGET BLID BEHANDLINGSFORM

- og alligevel kan den gøre store underværker.

 

Du vil ligge i et lyst lokale på en behandlerbriks iført dit tøj og med et tæppe over dig, og modtage  behandlingen i dyb afspændt tilstand.

Der vil, hvis du ønsker det, være blid musik i baggrunden.

Vi vil have en kortere samtale både før og efter selve healingen, så du skal regne med, at hele seancen varer ca. 1½ time. 

 

Jeg arbejder direkte på din krop ved at placere mine hænder forskellige steder, alt efter, hvad jeg bliver guidet til fra den åndelige verden. I det hele taget beror selve healingen på hjælpen fra

den åndelige verden. Så det jeg gør under en healing er, at jeg stiller mig til rådighed, således, at de åndelige hjælpere/ guider kan arbejde igennem mig.

Og der er så megen hjælp at hente derfra af lys, lethed, kærlighed og glæde. Svært at videregive i ord,  - det skal opleves!

 

Under en healing får jeg som regel anledning til at se, hvad der ligger af skjult information i den tunge energi - hvad har skabt den? og hvad er det vores sjæl vil fortælle os med de symptomer, vi har?

 

Denne information videregiver jeg til dig efter healingen og samtidig samler vi op på de oplevelser, du måtte have haft, således at du kan gå samlet ud af døren igen med en forståelse for  kroppens sprog og med redskaber til at handle på de budskaber, du har fået.

For det er min helt klare oplevelse, at for at den tunge energi ikke skal blive skabt ligeså hurtigt igen, er det nødvendigt at finde ind til årsagen og få handlet!

Det er helt op til dig, hvor meget du ønsker at gå ind i de bagvedliggende faktorer. Du kan også vælge bare at modtage m.h.p. lindring og øget velbehag : )

 

Afslutningsvis er det vigtigt for mig at understrege, at al arbejde i klinikken foregår med ønsket og intentionen om at samarbejde med det etablerede sundhedssystem under tavshedspligt.

 

bottom of page